top of page

VELKOMMEN TIL RIBE BRYGHUS

IMG_6660[1].JPG

ÅBNINGSTIDER

 

Cafe Remisen og butikken:

​

Åbningstider i påsken:

 28/3 (Skærtorsdag): kl. 13-18

29/3 (Langfredag): kl. 13-18

30/3 (Lørdag): kl. 10-18

31/3 og 1/4 (1. og 2. påskedag): lukket 

​

Man- og tirsdag:

kl. 13:00 til 16:00

Ons- og torsdag:

kl. 13:00 til 18:00

Fredag: kl. 12:00 til 18:00

Lørdag: kl. 10:00 til 18:00

​

​

​

​

​

 

​

Ribe Bryghus er i foråret 2020 flyttet i nye lokaler i den gennemrenoverede gamle togremise på Seminarievej 16B.

 

Virksomheden blev i perioden 2006 til 2022 drevet på et meget seriøst fritidsplan, af Lars Nielsen, Mark Vind og Steen Sahl. 1. juli 2022 overtog Mark og Lars hele ejerandelen, og besluttede samtidigt at blive fuldtidsansat. Pr. 1. januar 2023, arbejder vi nu begge fuldtid i bryghus og Café Remisen.

 

Målet har aldrig været at forsyne hele landet, men mere at fremstå som "Ribes Bryghus" med salg og levering i Ribe og i de nærmeste omegnsbyer - se listen over vore trofaste forhandlere.

 

Brygudstyret har tidligere fungeret som "pub-bryggeri" i England, og tankene er derfor konstrueret i en charmerende kombination af teknik, rustfrit stål, kobber og lakeret træ.

 

Hele herligheden ankom til Ribe den 10. marts 2006, hvorefter vi selv samlede og opstillede sagerne i lejede lokaler i Skolegade, kun 50 meter fra Ribe Domkirke. For os er autenticitet og kvalitet to sider af samme sag. Af samme grund sætter vi en stor ære i at vores øl er håndværk fra ende til anden - fra valsning af malt, til påsætning af etiketter. Man kan være 100% sikker på at øllet altid er brygget af os selv - efter egne opskrifter, og ikke importeret eller licensbrygget et helt andet sted på kloden. Alle råvarer er nøje udsøgt og så vidt muligt af Dansk herkomst - og allerhelst høstet eller produceret så lokalt som muligt. Smag og behag er meget individuel, og kan derfor ikke diskuteres. Fælles for alle øllene er dog at de virkelig smager af noget, med stor spredning fra de helt lyse til de helt mørke øltyper.

​

Efter 14 år i Skolegade, blev pladsen og udstyret for småt - og derfor har vi købt den gamle togremise af Esbjerg Kommune i 2018 - og fra maj 2019 og frem til april 2020 - har dygtige håndværkere forvandlet den faldefærdige bygning til et flot moderne bryghus med tilhørende café. Det er gjort, så bygningen udvendigt er ført tilbage til at være så tæt på det oprindelige fra 1875. 

 

Vi brygger 2x1000 liter af gangen, og gæring- og lagringstid ligger på ca. 6 uger. Antallet af lagertanke muliggør derfor en årlig kapacitet på ca. 100.000 liter, eller 200.000 flasker. En stor del af øllet bliver dog tappet på fustager, og serveret i Café Remisen eller solgt til vores kunder.

 

Klik på "galleri" eller "nyheder" her på siden, og fornem stemningen og miljøet omkring bryghuset - forhåbentlig får du lyst til at kigge forbi.

 

Vi brygger otte faste øl; Blond Ale, Brown Ale, Black Ale, Vadehavsbryg, Vikingebryg, Marsk Hvede, Langgaard Porter og Remise Pilsner. Du kan læse mere om øllene på hjemmesiden. Desuden brygger vi Forårs Ale og Peters Julebryg - når årstiderne er til det!

​

Remise Pilsner er vores nye "husøl" på Remisen.

 

 

“Beer is proof that God loves us and wants us to be happy”

(Benjamin Franklin)

 

 

bottom of page