NYHEDER
16. oktober 2024:
​
Efteråret er over os, og det er igen tid til at hygge sig indendørs.
​
Vi har et spændende program klar frem til jul - se på vores kalender for 2024 her på hjemmesiden.
​
Lørdag den 26. oktober spiller Ivan Sand og Rust hos os kl. 20, den 1. november holder vi traditionen tro J-dag, den 2. november spiller Sylvester Larsen, den 9. november spiller Paul og Peter Banks og den 14. december spiller Dennis Iversen Trio.
​
Før alle koncerter er det muligt at købe mad - der skal bestilles på forhånd!
​
____________________________________________________________________________________________________________
15. maj 2024:
​
Så er programmet for Tulipanfesten på Ribe Bryghus parat - find det under kalender 2024
​
Vi glæder os til en fantastisk Pinse :-)
____________________________________________________________________________________________________________
​
28. februar 2024:
​
Foråret er lige om hjørnet - og derfor er Forårs Ale også kommet på hylderne op på hanen i bryghuset!
​
Sammen med foråret, kommer der også mere gang i tingene igen - og her på bryghuset starter vi ud med "Sangeren og Pianisten" der kommer og fortolker klassiske hits af bl.a. Roger Whittaker, Charles Aznavour, Frank Sinatra, Leonard Cohen, Sting, John Mogensen og flere andre. Entré: 100,- kr.
​
Lørdag den 9. marts holder vi sammen med Rikke fra RLS-Bodycare den fedeste '90er fest på bryghuset.
Fra kl. 19-21 kan man få serveret en klassisk '90er menu - og fra kl. 21-02 er der '90er hits med DJ-Kim.
Entré: 75,- kr. Entré incl. mad: 200,- kr. Der sælges 100 billetter - så vent ikke for længe!
____________________________________________________________________________________________________________
​
18. januar 2024:
​
Vi er nu kommet godt i gang med et nyt, spændende år - hvor der venter flere nyheder lige rundt om hjørnet.
​
Fra årsskiftet har vi overtaget brygningen af de tre ølvarianter til Mandø; Smagen af Mandø, Forårssmagen af Mandø samt Efterårssmagen af Mandø. Den første vi har brygget, og som er klar til levering, er Efterårssmagen af Mandø. Den sælges her fra bryghuset - og ellers kun gennem Mandø Brugs.
​
Den anden helt store nyhed her i 2024 er RIPA. Det er en klassisk IPA, som er klar til servering, og forventes klar til salg fra flaske i uge 5. Den er dælme go'
​
2024 kommer også til at byde på mange musikalske og kulturelle oplevelser på bryghuset.
​
Allerede fredag den 2. februar får vi besøg af duoen "Molde og Nielsen" - der kan købes billetter i forsalg til 100,- kr.
Der meldes snart ud om en masse flere koncerter.
Vi er også ved at planlægge Tulipanfesten på Bryghuset. Det bliver anderledes i år end tidligere - glæd jer til det (det gør vi allerede selv).
____________________________________________________________________________________________________________
​
1. november 2023:
​
Efteråret er gået ind i den sidste måned, og traditionen tro fejres årets julebryg med en fest - J-dag den første fredag i november. Så Fredag den 3. november er der fest og farver i bryghuset - mere end normalt - fra kl. 12:00 til ???? . Møller og Skuldbøl spiller fra kl. 16:30.
​
Lørdag den 25. november kl. 20:00 kommer Kasper Buch og giver en fantastisk koncert. Der er stadig billetter til kr. 150;- De købes i baren, elle ved SMS til 40431712, mail til mail@ribebryghus.dk.
____________________________________________________________________________________________________________
​
10. august 2023:
​
Juli er blevet til august - og dagligdagen med arbejde er så småt begyndt for de fleste :-)
​
Vi holder åbent i bryghuset alle hverdage fra kl. 13 til 18 hele august - og lørdag som altid fra kl. 10 til 18.
​
Glæd jer allerede nu til mandag den 11. september kl. 20, hvor vi får besøg af det norsk/amerikanske band "Buster Sledge" der spiller lækker amerikansk inspireret folk/blues
​
Billetter koster 100,- kr. og kan købes i forsalg i baren eller ved indgangen
____________________________________________________________________________________________________________
​
2. juli 2023:
​
Sommerferien er nu for alvor over os - og byen summer dejligt af de mange ferieglade turister og lokale!
​
Derfor holder vi hele juli måned åbent i Cafe Remisen alle hverdage fra kl. 13 til 18 - og lørdag fra kl. 10 til 18. Søndag holder vi stadig lukket - dog undtagen søndag den 23. juli, hvor vi igen får besøg af Veterantoget.
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
2. juni 2023:
​
Tulipanfesten er nu overstået - og vi ser frem mod andre spændende oplevelser på Ribe Bryghus
​
​
Grundlovsdag/Fars Dag holder vi åbent fra kl. 12 til 18 - så tag din far under armen, og tag ham med på bryghus til en øl og evt. en lækker tapas :-)
​
Torsdag den 8. juni har vi koncert kl. 20:00 med det chilenske band "Golosa La Orquesta" kom og få en rigtig god oplevelse! Billetter koster 100,- kr. og købes i døren.
​
Søndag den 11. juni er det mulighed for at køre med veterantog fra Esbjerg/Jerne/Tjæreborg/Bramming til Ribe Bryghus - for 275,- kr. (børn 175,-) får man køretur, pølser og øl/vin/sodavand på bryghuset.
Afgang fra Esbjerg kl. 12:06
​
____________________________________________________________________________________________________________
20. maj 2023:
​
TULIPANFEST på Ribe Bryghus den 26. - 28. maj
​
Vi har et spændende musikprogram!
Cafè Remisen og vores have har åbent som normalt - det er kun entrè på adgang til musikteltet. Vi har masser af billetter - som kan købes i forsalg eller direkte ved indgangen.
​
På pladsen foran teltet og cafeen kan der købes mad
____________________________________________________________________________________________________________
​
3. maj 2023
​
I forbindelse med den sidste St. Bededag i historien, holder vi åbnet
torsdag 4. maj kl. 13-18
St. Bededag kl. 12-18
Lørdag 6. maj kl. 10-18
​
Som et nyt tiltag, kan vi nu tilbyde et smagsbræt med 4 valgfrie øl fra fadølshanerne :-)
____________________________________________________________________________________________________________
​
2. april 2023
​
Påsken nærmer sig hastigt - og derfor har vi ændrede åbningstider :-)
​
6. april Skærtorsdag: kl. 12 til kl. 18
7. april Langfredag: kl. 12 til kl. 18
8. april lørdag: kl. 10 til kl. 18
9. april Påskedag kl. 12 til kl. 18
10. april 2. Påskedag kl. 12 til kl. 18
​
Vi ses på Remisen
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
​
23. marts 2023
​
Så er programmet til årets Tulipanfest på Ribe Bryghus klar - find den under kalender 2023
​
Der vil i år være mere musik i teltet, og flere aktiviteter på pladsen foran bryghuset alle tre dage :-)
​
Billetter der gælder til teltet hele dagen, kan købes i forsalg eller ved indgangen
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
2. marts 2023
​
Kalenderen melder forår - solen skinner, og termometeret viser +10 grader :-)
​
Årets Forårs Ale er på vej - vi tapper det første den 15. marts - så bliver alt godt!
​
Samtidig kan vi annoncere musikarrangementer vi har frem mod sommerferien:
​
- Lørdag den 25. marts kommer Heartwood Crumble og spiller, og hygger en lørdag eftermiddag (gratis)
- Lørdag 20. maj kl. 20:00 kommer trioen Klingsten-Fleron-Skjærbæk (entré 100,- kr.)
- Fredag 26.- - søndag 28. maj - Tulipanfest på Remisen! gode bands spiller fredag, lørdag og søndag. Programmet udkommer snart - men glæd jer :-)
- Torsdag 8. juni kl. 20:00 kommer det chilenske band; Golosa la Orquesta og spiller (entré 100,- kr.)
- Torsdag 22. juni kl. 20:00 kommer den skotsk/danske trio Licie Hendry og spiller traditionel skotsk musik, krydret med nordiske jazzrytmer! (entré 100,- kr.)
​
Herudover er vi i snak med forskellige andre navne, så der kommer flere spændende musikoplevelser!
​
Billetter købes på forhånd i baren, skriv på mail@ribebryghus.dk, eller SMS til 40431712. Usolgte billetter sælges på dagen!
____________________________________________________________________________________________________________
​
12. januar 2023
​
Så er et nyt år kommet godt i gang - og vi ser frem til en masse spændende aktiviteter i bryghuset gennem hele året :-)
​
19. januar kommer Susanne Rye - mor til Daniel Rye - på besøg og holder foredrag. UDSOLGT
21. januar kommer Ken Norris Quartet og giver en fantastisk jazz oplevelse - billetter købes hos JazzinRibe, eller i bryghuset
2. februar kommer Flemming Bevensee med band - der er UDSOLGT i stueplan, men mulighed for at købe billetter til 1. salen ved døren.
​
Sæt allerede nu kryds i kalenderen til en kanon Tulipanfest på bryghuset (fredag-mandag i pinsen)
____________________________________________________________________________________________________________
​
11. november 2022
​
Efter en god og travl weekend med J-Dag, den første weekend i november - gør vi nu klar til at skabe en masse hygge frem mod juletiden :-)
​
Det vil være muligt at bestille en julefrokostmenu fredagene: 25. november, 2. , 9. og 16. december. Kontakt os for bestilling!
​
Torsdag den 24. november kommer skotske Brian McNeill og bandet Drones and Bellows og spiller fantastisk skotsk musik kl. 20:00 - billetter koster 150,- kr. og kan købes på forhånd i baren, eller i døren på dagen.
​
Lørdag den 3. december kommer Bigband Ribe og giver julekoncert i bryghallen kl. 15
​
Fredag den 9. december skaber Møller og Skuldbøl den rette stemning sidst på eftermiddagen
​
Så der er ikke mange gode grunde, til ikke at komme på bryghuset :-)
​
___________________________________________________________________________________________________________
​
​
31. august 2022
​
En dejlig sommer er ved at være til ende - og vi går en fantastisk sensommer/efterår imøde :-)
​
Dermed tager vi også hul på en spændende sæson på Remisens musikscene.
​
Første kunstner er den sønderjyske trubadur Steffen Schulz, der kommer og spiller lørdag den 24. september kl. 20. https://youtu.be/fw6eiahf_3E
​
Fra kl. 18 vil det være mulighed for at nyde en "musikmenu".
___________________________________________________________________________________________________________
​
4. juli 2022
​
Sommeren har ramt os - med masser af glade feriegæster i byen.
​
Derfor holder vi i ugerne 27, 28, 29 og 30 (4. juli til 29. juli) åbent alle hverdage fra kl. 13 til kl. 18.
​
Kom ind og nyd en kold forfriskning - nu har vi også is fra Hansen Is - enten i vores hyggelige café eller i vores dejlige have! Vi ligger lige midt på ruten mellem legeparken Riplay og byens centrum :-)
____________________________________________________________________________________________________________
​
2. maj 2022
​
Tulipanfesten nærmer sig hastigt - og vi glæder os helt vildt til for første gang at kunne være med til at gøre landets fedeste byfest endnu bedre.
​
Der er koncerter fredag den 13. maj og lørdag den 14. maj - hvor der købes billetter til 150,- pr. dag.
Billetterne er allerede nu i forsalg i cafeens åbningstid.
​
Desuden bliver det også en festlig torsdag aften - hvor danseforeningen "Kom og Dans" hjælper med at få banket stemningen helt op. Der er fri entré til en aften med den bedste dansemusik fra kl. 19:30 til 23:30 - så kom og fest med os!
____________________________________________________________________________________________________________
10. april 2022
​
Vi er nu inde i påskeugen - og vi holder åbent i bryghuset mandag, tirsdag og onsdag. Alle tre dage fra kl. 14 til 18. Langfredag holder vi lukket
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
28. marts 2022
​
Fredag den 1. april kl. 20:00 kommer Lasse Helner
​
Han havde ellers sådan nogle pæne forældre!
Lasse Helner. Musikalsk storytelling.
Der er krig i Europa, klimakrise, flygtninge og despoter.
Vi troede ikke vi skulle opleve det igen.
Glem alt det for en stund, træk vejret og hør
Lasse Helner fortælle om livet og døden, musikken,
fra The Small Four 1959, til The Baronets, Lasse og Mathilde, til nyt album, ”Over the Hill – Still got the Thrill, 2021, sange og anekdoter, smil, latter og vemod.
Vi skal se hinanden i øjnene og dele og styrke fællesskabet.
2 x 40 min.
​
____________________________________________________________________________________________________________
6. marts 2022
​
Nu skriver vi forår ifølge kalenderen - og derfor har vi naturligvis også lanceret årets Forårs Ale. Lækker og frisk som altid - med enebær og skotsk whisky :-) .
Lørdag den 26. marts kl. 20:00 afholder vi i samarbejde med Jazzin' Ribe koncert med Bjarke Falgren Quartet. Billetter købes gennem ribejazz.dk
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
​
6. Februar 2022
​
Som lovet, kan vi nu offentliggøre musikprogrammet for Tulipanfest 2022 på Remisen.
​
Der er strikket et spændende program sammen - og vi kan love, at vi fra Ribe Bryghus vil gøre vores allerbedste for at være med til at skabe en fantastisk byfest.
​
Vi har planer om flere musikarrangementer inden Tulipanfesten - mere om det senere
​
​
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
22. januar 2022
​
Det nye år er nu kommet godt i gang - og selvom vi stadig er midt i en pandemi, med meget høje smittetal af Covid-19, holder vi stadig åben fredag og lørdag som sædvanlig.
​
Vi har lavet de første aftaler om mere musik på Remisen i den nærmeste fremtid.
​
Første gang er lørdag den 5. februar kl. 14:30 - hvor "Heartwood Crumble" fra Haderslev kommer og hjælper med at skabe en hyggelig eftermiddag i vintermørket, med deres blanding af mange genrer. Men der er uomtvistelig lagt op til rigtig øl-musik :-)
Følg med på Facebook.
​
Desuden har vi fået strikket et rigtig spændende musikprogram sammen til Tulipanfesten. Fredag den 13. maj vil der være to bands - kl. 15 og kl. 20 og lørdag den 14. maj vil der ligeledes være to bands kl. 15 og kl. 20.
​
Første navn vi offentliggør er lørdag den 14. maj hvor Johnny Madsen Jam spiller
​
Resten af programmet offentliggøres senere.
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
1. oktober 2021
​
Nu er efteråret rigtig kommet - og den indendørs hyggesæson begynder for alvor. I bryghuset står årets juleøl og hygger sig på lagertanken, klar til tapning sidst i oktober. Vi har fortsat servering af tapas, når man gerne vil have lidt lækkert til sit øl.
Vi begynder at have levende musik/koncerter - de første er i forbindelse med Folkemødet i uge 41, hvor vi torsdag den 14. oktober kl. 19, fredag den 15. oktober kl. 20 og lørdag den 16. oktober kl. 15 og 16 har koncerter med dygtige unge musikere - følg med på Folkemødets hjemmeside: https://www.folkemodeiribe.dk på vores hjemmesides kalender eller på vores Facebookside.
​
Torsdag den 14. oktober kl. 19:00 spiller Rolling Ravage gyngende blues
​
Fredag den 15. oktober kl. 20:00 spiller From Us To You - Beatles Tribute gamle Beatles klassikere
​
Lørdag den 16. oktober kl. 15:00 giver duoen Skår et moderne bud på den nordiske sangtradition, med inspiration fra folkemusikken.
​
Lørdag den 16. oktober kl. 16:00 spiller Blood Red Lips I en kombination af det længselsfulde fra 90’ernes indierock, det taÌŠlmodige fra Tysklands krautrock og et tekstligt og melodisk perspektiv, hvor Bob Dylan og Neil Young spøger i kulissen, skildrer esbjergensiske Blood Red Lips ungdommens følelsesinferno - fremtidsangst, konfrontationer og kærlighedsberuselse.
Bandets humørsyge men ligefremme guitarrock sætter stemningen i fortællinger om søvnløse nætter paÌŠ barer, i fremmede lejligheder og i tanker. Om at være omringet, men føle sig alene. Om at være lykkelig, men føle sig skyldig.
​
Lørdag den 20. november har vi levende musik med Møller og Skuldbøl kl. 14-16.
​
Der kommer sikkert mange flere i løbet af efter og vinter - så følg med
​
Vi ses på Remisen til masser af sjov og hygge :-)
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
​
30. juli 2021
​
Sommeren har budt på fantastisk solskin, og dermed en stor efterspørgsel på bryggeriets produkter :-)
​
Vi har fortsat åbent i Café Remisen om fredagen fra kl. 15 til 18 og om lørdagen fra kl. 10 til 18.
​
Som noget nyt, vil vi fra i morgen - den 31. juli kunne imødekomme de mange forespørgsler på lidt lækkert at spise, mens man nyder en kold øl (eller flere). Vi tilbyder en tapas anretning - der passer til den lille sult til to personer - eller den lidt større sult til een person. Der serveres friskbagt flütes til.
​
Ellers kan man nyde chips, peanuts, saltmandler eller chillinødder.
​
- husk fortsat at medbringe negativ test, eller coronapas, såfremt I skal sidde inde. Udendørs er der ikke noget krav.
​
Vi ses på Remisen :-)
​
____________________________________________________________________________________________________________
14. maj 2021
​
Den 6. maj blev der igen åbnet lidt mere op for normale tilstande. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt med bordbestilling når man vil sidde indenfor.
​
Blot skal man kunne vise Coronapas, eller negativt testresultat :-)
​
Vi glæder os til at se Jer på Remisen
​
____________________________________________________________________________________________________________
22. april 2021
​
Så kom endelig dagen, hvor vi igen har fået mulighed for at servere i cafeen. 4 lange måneder er gået - og vi har glædet os usandsynlig meget til denne dag!
​
Fredage og lørdag holder vi åbent som altid - fredag 15-18 og lørdag 10-18.
​
Ved udeservering behøver man hverken at bestille bord eller vise Coronapas - man kommer blot og finder en siddeplads - og nyder selskab og lækre drikkevarer.
​
Vil man sidde idenfor, skal man bestille bord senest 30 minutter før ankomst på SMS til 40431712 eller mail til: mail@ribebryghus.dk . Samtidig skal der fremvises Coronapas til personalet af alle gæster.
​
og, og, og......... som om der ikke har været udfordringer nok, så er Seminarievej og Rosenallé gravet op for tiden - og gør det lidt besværligt at finde om til os i bil. Men følg omkørselsskiltene, så finder I os - og vi har en dejlig stor parkeringsplads - så bilen kan blive til i morgen :-)
​
Vi byder jer alle - og foråret velkommen igen
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
27. februar 2021
​
Vinteren er ifølge kalenderen slut i morgen - og foråret buldrer igennem fra på mandag!
​
Selvom Corona pandemien stadig holder os alle i et stramt greb - med små smækker og en lykkelig genåbning af de mindre detailforretninger - skal foråret naturligvis bydes velkommen.
​
Derfor er det med stor glæde, at kunne meddele at vi i dag har tappet det første Forårs Ale årgang 2021 - vi tre har selv testsmagt, og det er godkendt med en kæmpe tommelfinger opad :-) Sådan en skotsk whisky i øllet gør noget godt.
​
I løbet af de næste dage, kan Forårs Ale købes i de forretninger der forhandler vores øl - og som må holde åbent.
​
Desuden kan man som altid komme i bryghuset lørdage fra kl. 10 - 14 og købe Forårs Ale (og alle de øvrige varianter) som take-away.
____________________________________________________________________________________________________________
​
30. december 2020.
​
Året er nu ved at rinde ud - og vi ser alle frem mod 2021, der forhåbentlig byder på mere normale forhold for hele landet.
Som alle andre, er vi ramt af corona nedlukning frem til tidligst den 17. januar 2021. I mellemtiden er det muligt for vore trofaste kunder, at købe øl fra Ribe Bryghus i Kvickly Ribe, Føtex Ribe eller REMA 1000 i Ribe. Vi vil gerne opfordre til at støtte disse dagligvarebutikker.
​
I ugen op til jul, havde vi en julekonkurrence - hvor der skulle gættes på, hvor mange liter øl vi har brygget i 2020.
Marie-Louise Petersen kom tættest på med et gæt på 52.524 liter. Mette Petersen kom på en anden plads med gættet på 54.000 liter, og Michael Jensen erhvervede sig en fin tredieplads med et gæt på 52.300 liter.
Det præcise antal liter vi fik brygget var 53.200 liter - et tal vi forventer bliver en del højere i 2021.
​
Vi vil gerne ønske alle et rigtig godt nytår - og takke alle vore kunder, både detail og engros, for handlen i 2020.
​
På gensyn i 2021
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
18. december 2020
​
Så kom Covid-19 alt for tæt på, og hele Danmark lukker ned for servering på barer, restauranter og cafeer. Dermed lukker vi også for udskænkning frem til efter nytår.
​
Men vi har stadig åben for salg af flasker i poser, gaveæsker og i gavekurve! Vi har åbent fredag 15-18 og lørdag 10-18. Deltag også i vores lille julekonkurrence - og vind fine præmier.
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
28. november 2020
​
Så nærmer vi os julen! Juletræerne er pyntet, og vi har sørget for den helt rigtige julestemning - og i bryghuset udvider vi nu åbningstiden, så vi om lørdagen holder åbent til kl. 18. Det giver mulighed for at starte en hyggelig aften her hos os i Remisen, med en kold øl, et glas dejlig vin - eller en sodavand! - inden turen går videre ud på byens mange spisesteder.
​
I bryghuset er der også mulighed for at købe gavekort, gaveæsker med øl eller gavekurve med forskellige varer. En oplagt ide som firmagave, værtindegave - eller hvis man bare vil score gode point hos svigermor eller svigerfar :-)
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
30. oktober 2020
​
Covid-19 situationen berører os alle, og der er den sidste uge strammet op på myndighedernes krav til sikkerheden. MEN..... vi holder stadig holde åben fredag kl. 15-18 og lørdag 10-16 - og byder alle vore gæster indenfor! Vi har stadig plads til 75 gæster under de rigtige sundhedsmæssige krav. Der må dog ikke være samlede selskaber på mere end 10 personer. Vi overholder myndighedernes krav - hvor der sprittes hænder, bruges mundbind og holdes afstand. Har man symptomer på covid-19, skal man naturligvis ikke være blandt andre mennesker.
Vi håber at se rigtig mange gæster, nu hvor vi alle har brug for at være bare en lille smule ude blandt andre.
____________________________________________________________________________________________________________
​
1. oktober 2020
​
Efter god succes med at holde åbent i Café Remisen om lørdagen fra kl. 10-16, holder vi nu også åbent om fredagen fra kl. 15-18 fra fredag den 2. oktober. Her får I nu mulighed for at komme ind og hygge jer med en øl, et glas vin eller en sodavand sammen med vennerne, kollegaerne, naboerne - eller bare jer selv :-) et par timer inden weekenden rigtig tager fat.
____________________________________________________________________________________________________________
​
23. august 2020
​
Der er kommet etiketter til vores nye Remise Pilsner, så udeover at bliver serveret fra fad, er den nu også klar til salg på flaske.
Juli og august måneder har været helt overvældene. Salget har været helt vildt - og vi har måtte melde udsolgt af flere varianter. I løbet af de næste 4 uger forventer vi at samtlige 10 varianter vil være på hylderne igen.
Vi beklager over for de kunder der har måtte gå forgæves efter bestemte øl hos os eller vore forhandlere.
Lørdagene er godt besøgt i Café Remisen - der kommer mange glade mennesker, både lokale og gæster ude fra, danskere og udlændinge. Det giver en god stemning i Bryghuset
____________________________________________________________________________________________________________
1. august 2020
​
Endelig - efter en lang ventetid - har vi nu mulighed for at servere på Remisen. Det er muligt at komme og købe en øl, eller to, eller flere :-) - og nyde den gode stemning i bryghuset.
Lørdag holder vi åben fra 10 - 16
​
Husk at overholde Covid-19 restriktionerne
____________________________________________________________________________________________________________
​
Juli 2020
​
Vi er nu endelig kommet på plads i vores nye bryghus på Seminarievej 16B.
Det første øl blev brygget i de nye tanke den 25. april, og er nu tappet på flaske og fustage.
Den planlagte, store festlige, indvielse af det nye bryghus var planlagt til den 27. juni - men på grund af Covid-19 hensyn, har vi udskudt den til der ikke længere er restriktioner på antal gæster. Vi håber at kunne holde et brag af en åbning til efteråret.
​
Vi holder som sædvanligt åbent om lørdagen fra kl. 10 til 14 - og holder smagninger og arrangementer efter aftale. Ring eller skriv til os!
____________________________________________________________________________________________________________
​
1/1- 2019
Så er vi sørme kommet så langt, at vi nu er i stand til selv at redigere vores webside :-)
Vi tager nu fat på et nyt og spændende år. 2019 bliver året hvor bryghuset flytter i nye lokaler.
I august 2018 købte vi den gamle jernbaneremise, og begynder i foråret 2019 renoveringen af den 550 kvm store bygning fra 1875. Vi forventer at kunne flytte ind i efteråret 2019, og indtil da, fortsætter vi helt ufortrødent i Skolegade.
​
De første to bryg af Forårs Ale 2019 er nu på lagertank - og klar til at hilse foråret velkommen til februar.
​
____________________________________________________________________________________________________________
​
30/3-2015
Efterspørgslen på fustager bliver stadig større, så vi vil nu på forsøgsbasis fylde de første fustager den kommende weekend. I første omgang satser vi på engangs Pet-fustager med S-kobling. Der vil ikke fra starten blive tale om levering til egentlige udskænkningssteder, men mere til begivenheder som fester, receptioner og til eget brug.
Vi ved endu ikke helt hvornår vi vil starte leverig af fustageøl, men i løbet af foråret, vil være et godt bud.
____________________________________________________________________________________________________________
16/2-2015
Ventetiden er snart slut for dem der har ventet i længsel efter årets Forårs Ale. De første to portioner er ved at være klar til at komme på flaske. Vi regner med at starte salg og levering i løbet af den sidste uge i ferbuar.
Opskriften har stort set været den samme gennem de sidste 3 år. Fælles for dem er også at de alle har været krydret med whiskey. For både 2 og 3 år siden brugte vi en Skotsk Laphroaig - sidste år en Dansk Stauning og i år er der brugt en Skotsk Bowmore.
Vi synes resutatet er helt perfekt, og glæder os til at høre andres mening.
____________________________________________________________________________________________________________
7/1-2015
Regeringen, og dermed også fødevarestyrelsen, har besluttet at slå et slag for at minimere fødevarespild - herunder også ølspild. Ved sidste kontrolbesøg i september, blev vi derfor opfordret til at forøge holdbarheden fra 10 til 12 måneder. Alle test har også vist at vores øl sagtens kan holde meget længere, selv når de opbevares under selv de mest ølfjendtlige forhold.
Derfor har vi pr. 1/1-15 ændret holdbarheden til 12 måneder på alle øltyper.
____________________________________________________________________________________________________________
10/12-14
Den kraftigt stigende afsætning betyder selvfølgelig også større råvareflow, og dermed også større pladsbehov. Vi har derfor pr 1/1-15 udvidet lagerpladsen med ca 90 kvm ved at leje lokalerne som tidligere rummede Helene Thermansen møbelsnedkeri. Vi har endnu ikke taget pladsen i brug, men regner med at få det indrettet i løbet af foråret.
____________________________________________________________________________________________________________
6/12-14
De sidste juleøl har forladt bryghuset for i år. Salget har været forrygende, ikke mindst takket være Peters Julebryg, som virkelig ser ud til at have "ramt plet". Der er stadig 4 kasser reserveret til juleølskåringen "Årets Emil" på det gamle rådhus lørdag den 13/12-14.
____________________________________________________________________________________________________________
27/11-14
Allerede før julemåneden er startet, er alle 3000 Jule Ale solgt, og 3/4 af de 6000 Peters Julebryg er ligeledes væk. Ud af de sidste 1500 flasker, som ikke engang er tappet endnu, er der også forudbestilt ca. 400 flasker, så alt i alt må det siges at være en super slutning på et forrygende 2014.
Dog lidt ærgerligt at vi nok kommer til at melde udsolgt indenfor de næste 10 dage :-).
____________________________________________________________________________________________________________
9/11-14
Cirka 2000 Jule Ale og næsten 2700 Peters Jul, har allerede forladt bryghuset, så vi har besluttet at følge succesen op ved at vi her til morgen har brygget endnu 1500 flasker af sidstnævnte.
Det er lidt en satsning, men vi vil ikke riskere at der bliver udsolgt før jul, ligesom forrige år hvor alt var væk den 4/12. Så drik endelig løs derude :-)
____________________________________________________________________________________________________________
18/10-2014
Så kom dagen endelig, hvor de første 1500 flasker af Peters Julebryg blev tappet og prøvesmagt. Alle i bryghuset, lige fra lærling til brygmester og teknisk direktør, er totalt begejstrede og stolte af resultatet.
Meningen er at vi brygger 4500 flasker, så vi totalt set satser på at afsætte 7500 juleøl i år - svarende til 1500 mere end sidste år. Skulle afsætningen, allerede fra starten, vise sig at blive større end forventet kan vi senere beslutte om vi vil brygge 800 liter mere.
____________________________________________________________________________________________________________
10/10-2014
De første 3000 Jule Ale er tappet og klar til at blive drukket. Opskrifter ligner til forvæksling den fra sidste år, da den også der var meget populær og alle 6000 flasker blev udsolgt før nytår. Den er igen i år krydret med en fantastisk Caribisk sukkerrørs rom, som er tilsat under eftergæring og lagring. Der vil den 25/10 være åbent i bryghuset, hvor både Jule Ale og årets nyhed, Peters Julebryg vil blive skænket ud som smagsprøver.
____________________________________________________________________________________________________________
19/9-2014
Fødevarestyrelsen har netop gennemført det årlige kontrolbesøg i bryghuset. Igen helt uden anmærkninger, hvilket også er vores helt klare målsætning.
Vi arbejder seriøst efter at fremstille fødevarer af allerhøjeste kvalitet, med kundernes tilfredshed og sundhed i centrum.
Elite Smiley`en hænger frit fremme på væggen i bryggeriet - og det bliver den ved med !
____________________________________________________________________________________________________________
30/8-2014
Dette års ølnyhed er nu brygget. Navnet bliver Peters Julebryg, og vi regner med at kunne tappe det første bryg i slutningen af oktober. Der er tale om en kraftig tørhumlet pilsner brygget på en blanding af bygmalt og hvedemalt - krydret med lyngblomst, hyldeblomst, sødet med kandis og tilsat en god Caribisk sukkerrørsrom tilsat efter hovedgæringen.
Julefortællingen Peters Jul er en samling af digte omhandlende dansk jul i slutningen af 1800-tallet. I Bibe by har man gemmen de sidste mange år brugt "Peters Jul" som tema for byens og handelstandsforeningens aktiviteter i forbindelse med julen.
Se de velkendte digte her: http://www.petersjuliribe.dk/peters-jul/peters-jul-historien.aspx
____________________________________________________________________________________________________________
2/11-2013
Salget af årets Jule Ale er nu startet. Opskriften er ændret en del i forhold til sidste år. Jule Ale er i år tørhumlet under hovedgæringen, og tilsat en god Vestindisk mørk sukkerrørs rom fra Sct. Thomas. Vi synes selv at resultatet er meget tilfredsstillende, og glæder os til høre øl-drikkernes mening.
Vi har som sidste år brygget 6000 flasker og de første 2.500 har nok allerede forladt bryghuset.
____________________________________________________________________________________________________________
27/9-2013
Velkommen til den nyeste forhandler på listen:
- Super Brugsen, Nørregade 36, 6740 Bramming
____________________________________________________________________________________________________________
8/8-2013
Velkommen til den nyeste forhandler på listen:
- Vintapperiet i Salig Simons Gaard, Brogade 37, 5700 Svendborg
____________________________________________________________________________________________________________
3/6-2013
Velkommen til den nyeste forhandler på listen:
- Gamst & Gamst Blomster, Agtrupvej 197, 6000 Kolding
____________________________________________________________________________________________________________
31/5-2013
Velkommen til den nyeste forhandler på listen:
- Restaurant Weiss Stue, Torvet 2, 6760 Ribe
____________________________________________________________________________________________________________
12/4-2013
Velkommen til den nyeste forhandler på listen:
- Videokiosken, Von Støckens Plads 2, 6760 Ribe
____________________________________________________________________________________________________________
8/4-2013
Velkommen til de nyeste forhandlere på listen:
• Spar Købmanden Andrup, Majgårdsparken 5, 6705 Esbjerg Ø
• Cafe-Restaurant Vadehavet, Hjemstedvej 60, 6780 Skærbæk
• Genner Hoel Pandekagehus, Haderslevvej 462, 6200 Aabenraa
____________________________________________________________________________________________________________
24/3-2013
Velkommen til den nyeste forhandler på listen:
- Restaurant Jacob A, Torvet 7, 6760 Ribe
____________________________________________________________________________________________________________
12/3-13
Velkommen til den nyeste forhandler på listen:
- Skjold Burne Vine, Store Torv 18, 8000 Århus C.
____________________________________________________________________________________________________________
05/03-2013
Forårs Ale`n er nu i handelen. Vi begyndte at levere fra ca den 1/3. Der er brygget ca 6000 flasker, svarende til mængden de tidligere år. Opskriften er stort set en kopi af den fra sidste år, hvor det hemmelige krydderi igen er Skotsk Whisky af den bedste slagssmiley. De 6000 flasker forventes som tidligere at slå til indtil en gang i juni.
____________________________________________________________________________________________________________
10/01-2013
Godt nytår til alle øldrikkere og andet godtfolk.